FISKEHUSET's blækspruttefad

Beskrivelse

En rigtig lækker ret, som børn også kan lide. Den er også rigtig god til gæstemad, da retten står i ovnen og steger sig selv færdig, mens du og gæsterne nyder en forret.

Grundlæggende
Indsendt af: 
Fiskehuset
Tid: 
30 min.
Antal portioner: 
4 til hovedret
Ingredienser
  • 500-600 g renset blæksprutte, skåret i ringe/stykker
  • ca. 800 g kartofler, skrællede og skåret i skiver
  • 2 løg i grove tern
  • 1-2 fed hvidløg, skåret i små stykker
  • Revet skal af 1 citron
  • Hvidvin ca. 2 dl
  • Olivenolie ca. 2-4 spsk.
  • Salt og peber
  • Persille, skåret groft
Fremgangsmåde

Kartoffelskiver, løg og hvidløg svitses i smør, krydres og lægges i et ildfast fad. Blæksprutterne svitses også i smør og lægges ovenpå kartofler og løg. Tilsæt hvidvin og olivenolie og drys med salt, peber og revet citronskal. Dæk fadet med stanniol og steg det i ovnen i ca. 1 time ved 200 gr. C. Pyntes med persille ved serveringen.

N.B.! Har du ikke så meget lyst til hvidløg, vil vi foreslå dig at tilsætte f.eks. noget peberfrugt og evt. krydre med salvie og timian.