Fiskehusets kogte torsk med sennepssauce

Beskrivelse

Her kommer vores egen opskrift på kogt torsk. Den er også meget velegnet til nytårstorsk. Du kan i øvrigt lave kogt torsk på rigtig mange måder, og ingen er mere rigtig end de andre, men her kommer den helt traditionelle måde med kogt torsk:

Grundlæggende
Indsendt af: 
Fiskehuset
Tid: 
ca. 45 minutter
Antal portioner: 
4
Ingredienser

Torsk - og til kogning af torsk:

  • 1 stk. køkkenklar torsk u/hoved fra Fiskehuset på ca. 1,5 kg
  • Salt ca. 2 tsk.
  • Hele peberkorn
  • 2 tsk. fiskekogekrydderi fra Fiskehuset
  • 1/2 dl eddike

Sauce:

  • 30 g smør
  • 3 spsk. mel
  • 4-5 dl. mælk - heraf gerne lidt af kogelagen fra fisken
  • Salt
  • Peber
  • Hjemmerørt fiskesennep fra Fiskehuset - ca. 2 tsk.

Tilbehør (det er ikke nødvendigt med det hele. Du vælger bare det, du bedst kan lide):

  • Kogte bukser (torskerogn)
  • Kogt lever
  • Ekstra fiskesennep
  • Citronbåde
  • Smeltet smør
  • Hakket hårdkogt æg
  • Syltet rødbede i tern
  • Stegt bacon i tern
  • Rå hakket løg
  • Revet peberrod
  • Kapers
  • Dild

Serveres med kogte kartofler og kogte gulerødder.

Fremgangsmåde

Kogning af torsk:
Torsken kommes sammen med krydderier og eddike m.v. i en gryde, og dækkes lige netop med vand og gryden bringes langsom i kog, hvorefter den simrer i ca. 15 min. Den sidste del af tiden kan den evt. trække færdig i det varme vand. Skum af og til. Det er også muligt at koge stykker af torsk på denne måde. Kogetiden er så lidt mindre, men det er nemmere at se, hvornår stykkerne har fået lige tilpas kogetid, nemlig lige så snart fisken bliver hvid og kan slippe benene. Du kan naturligvis også koge et stykke benfri torskefilet, men fisken og lagen får smag fra benene, så vi vil anbefale at bruge torsk med ben i.

Opbagt sauce:
Smelt smørret i en gryde og tilsat melet og rør det sammen. Spæd lidt af gangen med først kogelage og dernæst mælk, og kog op imellem hver gang. Når saucen har en tilpas konsistens smages den til med salt, peber og fiskesennep.