Havtaske fra Nordjylland

Beskrivelse

Denne ret er lavet på alt det gode man kan finde her i Nordjylland dog uden diverse nymodens anvendelse af ukrudt.
Den er ikke billig men den er god!

Grundlæggende
Indsendt af: 
Allan Bach Clausen
Arbejdstid: 
1/2 - 3/4 time
Tilberedningstid: 
20 min
Antal portioner: 
4
Ingredienser

4 stk havtaskesnitter - 600g eller 800g havtaskehaler
1 stk løg
1½ dl muslingefond eller jomfruhummerfond*
2½ dl piskefløde
1½ dl rejer eller jomfruhummer
6 kvist dild - 1 tsk tørret
5 cm rød chili
salt
peber
rasp
margarine/olie

hummerfond
4 dl let knuste jomfruhummersakse
1 dl vand
1 dl hvidvin
1 stk lille løg
1 stk 5 cm strimmel citronskal - kun det gule
dild
salt

"råsyltede" hindbær
100 g hindbær
20-50 g sukker
1 tsk revet appelsinskal
¼-½ dl appelsinsaft

250 g kantareller
margarine/olie
Tilbehør:
Råstegte asparges kartofler drysset med dild, råsyltede hindbær & tyttebær syltetøj
Drik en god og fyldig hvidvin eller Rosé hertil.

Fremgangsmåde

Løget og chili hakkes og sauteres i olie. Fond, fløde og halvdelen af dild tilsættes og det koges ind til let cremet konsistens. Må ikke blive for tyk, da den skal koge endnu 5 min.

Havtaskehaler filetteres og skæres skråt ud i 1cm tykke skiver - ca 10x5cm. Start ved halen.
Havtaskesnitter krydres let med salt og peber og vendes i rasp. Steges ca 5min. Kommes herefter i sovsen og simrer heri ca 5 min. Må ikke dækkes af sovs.
Rejer/hummer vendes i den varme sovs - må ikke koge med. Der pyntes med en hummer og ristede kantareller på havtaskestykker.

Hindbær tilsættes sukker, appelsinskal og lidt saft og trækker ca ½ time. Hvis bærrene er frosne skal det trække et par timer. Smages til med sukker og appelsinsaft. Skal være let syrlig.

Hummerfond koger i ca 4 min hvorefter det sies og koges ind til til ca ½ delen. Over 5-6 min og det hele er hurtigt ødelagt.

Kantareller ristes på pande med lidt salt og peber.